Følg Sociale-Rettigheder på Facebook og hold dig opdateret
Seneste indlæg på forum

Førtidspension - enkeltudgifter

Læs om sager fra den virkelige verden og bliv klogere på din egen situation.

Førtidspension - enkeltudgifter

Indlægaf Louise Schelde » ons mar 28, 2012 9:25 am

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, hvorvidt førtidspensionister har mulighed for, at søge om hjælp til enkeltudgifter efter aktivloven. Se uddrag af sagen nedenfor. For yderligere information kan henvises til principafgørelse nummer 73-12.

Resumé:
Førtidspensionister, der er tilkendt pension efter førtidspensionsreformen i 2003, har mulighed for at søge om hjælp til enkeltudgifter efter aktivloven.

Det at være førtidspensionist giver dog ikke i sig selv ret til hjælp til enkeltudgifter.

Hvis førtidspensionisten har været ude for ændringer i sine forhold, tager kommunen konkret stilling til, om der er grundlag for at yde hjælp til den ansøgte enkeltudgift.

Afgørelse:
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sag om, hvorvidt modtagelse af førtidspension i sig selv er en social begivenhed i forbindelse med ansøgning om enkeltudgifter.

Resultatet er:

• NN er ikke berettiget til hjælp til enkeltudgifter

• At være førtidspensionist er ikke i sig selv en social begivenhed

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen YY.

Begrundelsen for afgørelsen:

Ankestyrelsen finder ikke grundlag for at tilsidesætte det konkrete skøn, kommunen har foretaget i nærværende sag.

Førtidspensionister, der er tilkendt pension efter førtidspensionsreformen i 2003, har mulighed for at søge om hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens § 81.

En førtidspensionist er ikke automatisk berettiget til at modtage hjælp til enkeltudgifter, alene fordi vedkommende er førtidspensionist. Alle betingelser i reglen skal være opfyldt.

Det betyder, at førtidspensionisten på ansøgningstidspunktet skal have været ude for ændringer i sine forhold for at kunne søge om økonomisk hjælp til enkeltydelser.

Herefter kan hjælpen normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til lovændringerne i forbindelse med førtidspensionsreformen, at førtidspensionister efter den nye ordning ikke kan søge om personligt tillæg, sådan som førtidspensionister efter den gamle ordning kan. Der er dermed ikke mulighed for at få dækket enkeltudgifter efter pensionslovgivningen.

Det fremgår endvidere af Beskæftigelsesministeriets vejledende skrivelse af 4. april 2001 om blandt andet førtidspensionsreformen, at den supplerende hjælp, førtidspensionister kan søge fra kontanthjælps-systemet, er under de samme betingelser, som gælder for kontanthjælpsmodtagere.

Social- og Integrationsministeriet har i vejledende udtalelse af 11. januar 2012 udtalt, at det at modtage førtidspension ikke i sig selv er en social begivenhed. Hvis førtidspensionisten kommer ud for ændringer i sine forhold, kan der ydes hjælp til uforudsete udgifter. Hvorvidt der er tale om en uforudset udgift, som vil kunne dækkes efter aktivlovens § 81, vil således bero på en konkret vurdering af pensionistens forsørgelsesgrundlag, rådighedsbeløb, formue og leveforhold i øvrigt.
Louise Schelde
 
Indlæg: 1213
Tilmeldt: ons jun 15, 2011 5:24 pm

Tilbage til Cases til førtidspension

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster