Ramt af stress

Indsendt af Lise Terp on 29/09 - 2016 kl: 07:35

Hvordan stress kan føles. Det kan føles som en permanent tåge. Det er det ikke.

Det kan føles som en permanent tåge. Det er det ikke.

Pludseligt var det svært bare at stå op om morgenen.

Jeg var så træt, at jeg ikke orkede at stå op. Fik jeg børstet tænder, var det en god dag. Jeg oplevede at stå stille og roligt, og så pludseligt     besvime. Resultat af besøg hos lægen: ”Du fejler ikke noget.”

Ad andre veje fandt jeg ud af, at jeg var ramt af stress. Livet var for meget.

Jeg vidste ikke, hvad der hvad ramt mig, hvad stress var. Det ved jeg nu.

Stress er:

Stress er et udtryk for, at man er (over)belastet. At kroppen og hjernen har brug for, at der bliver lyttet til det, de prøver at fortælle dig. Noget, som er vigtigt for dig, er blevet undertrykt (værdier, grænser, mængde, lyst, fokus…). Der er ting, der ikke er, som du ønsker, de skal være.

Det handler om mængden og varigheden af belastninger og om at have mistet kontakten til sig selv. Stress er relateret til de følelser, der er forbundet med belastningen.

Hvad er stress ikke?

Forbeholdt en bestemt type mennesker – alle kan blive ramt af stress.

En sygdom, men det er en naturlig reaktion på en usund belastning, som kan føre til sygdom. Stress er individuelt og opleves også som sådan, når de oplevede krav ikke matcher de oplevede ressourcer (tid, økonomi, egne kompetencer m.m.).

Hvad sker der og hvorfor mig?

Når man er stresset, befinder kroppen sig konstant i alarmberedskab, og ofte er følelsen af at være på vagt tilstede. For at håndtere situationen producerer kroppen blandt andet adrenalin, noradrenalin og cortisol. Adrenalin kaldes også kamp- eller flugt-hormonet og aktiveres ved ”her- og nu stress”. På den korte bane kan disse hormoner være en hjælp, da de hjælper os til at yde en kraftudfoldelse ud over det sædvanlige. Men kroppen, psyken og følelserne kan kun klare kortvarige adrenalin kick. Langvarig cortisol-påvirkning slider på systemet.

Kan jeg ikke bare tage mig sammen?

NEJ, du har sikkert taget dig sammen alt for længe.

Forestil dig, at du er ude at køre bil – du har travlt (som altid) og pludselig tænder olielampen. Du vælger at ignorere den, kigger væk, træder måske endda på speederen: ”Det er nok bare falsk alarm” og ”Jeg har ikke tid lige nu – jeg kigger på det senere”.

Følelser og krop fungerer som olielampen; de ønsker din opmærksomhed, fordi der er et vigtigt budskab – noget, der ønsker din opmærksomhed. Selv de negative følelser har et godt budskab til dig i baglommen. Stopper du op i tide og får hældt (nok) olie på bilen, er alt ok igen, og du er klar til at køre videre. Der er ikke noget galt med olielampen – det er blot en indikator.

Hvis jeg bliver sygemeldt:

Må jeg så godt indimellem være glad? JA – endelig! Det hjælper dig på banen igen.

Må jeg godt se godt ud? JA, det er din hjerne, der er ’brækket’ og efterhånden, som du får det bedre, kommer du også til at se godt ud. Det hjælper dig på banen igen.

Må jeg godt gå på cafe som sygemeldt? JA, det har ikke hjulpet nogen at bure sig inde derhjemme, hvis man har lyst til at gøre noget andet.

Hvad er det bedste, jeg kan gøre nu?                                                                                                          

Erkend og accepter, hvordan du har det.

Find ud af, hvad der stresser dig – og gør noget ved det, du kan gøre noget ved.

Skab dig så meget ro som muligt.

Sov det du kan.

Gør noget, der gør dig glad, giver dig smil og velvære. Det heler.

Du kan se mere på www.liseterp.dk

Hvem er vi?

Sociale-Rettigheder.dk er sponsoreret af Schelde Frederiksen Consult. Som behandler, forening, virksomhed, uddannelsesinstitution, advokat eller rådgiver kan I oprette jer med firmaprofil, så vi kan henvise til jer i fremtiden. Foreninger og virksomheder opretter sig gratis under Frivillige og på Jobboxen. Ring gerne på 2233 3739 eller send en mail på lsf@scheldefrederiksenconsult.dk.  

Seneste forumindlæg
Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.